Thorsen Group bygger nyt domicil i Fredericia
Thorsen Group har taget næste store skridt i virksomhedens udvikling ved at sætte kurs mod opførelsen af et nyt, moderne og energioptimeret domicil i Prins Christians Kvarter ved Erritsø syd for Fredericia. Byggeriet kommer til at udgøre et samlet bygningsareal på ca. 2.668 m² og vil i både funktion og arkitektur blive et markant pejlemærke i området.

Projektet er resultatet af et tæt samarbejde, der har været præget af en konstruktiv proces med Fredericia Kommune, Business Fredericia samt rådgivere og entreprenører, herunder Jensen & Nielsen, GPP Arkitekter, Fjord og UBBE.
“Det her er en milepæl for Thorsen Group. Vi investerer i vores fremtid og i Fredericia – en by og et område, vi er stolte af at være en del af. Fredericia er en central og attraktiv placering med et stærkt erhvervsliv. Vi ønsker at forankre os endnu stærkere i lokalområdet.” udtaler Lars Frøvang Thomsen, direktør i Thorsen Group.
Stedets karakter og arkitektoniske identitet
Den nye ejendom ligger på en 9.584 m² stor grund med enestående udsigt over både Den Gamle og Den Nye Lillebæltsbro. Grundens placering skaber et spændingsfelt mellem naturskønne elementer – skov og vand – og den infrastrukturelle nærhed til motorvej og jernbane, hvilket giver byggeriet en stærk visuel identitet og tilstedeværelse i landskabet.

Domicilet opføres som to sammenkoblede bygningsdele – én administrationsbygning og én værkstedsbygning – med en central kerne, der rummer fælles funktioner såsom reception, kaffe-lounge og elevatorer. Et særligt arkitektonisk træk er et lyst atrium over tre etager med dagslys og åbne forbindelser, der former hjertet i administrationsbygningen. I stueetagen vil et eksklusivt showroom mod vest fungere som et åbent og indbydende rum til udstillinger, konferencer og netværksmøder, mens der øverst på 4. etage etableres fælles kantine, mødelokaler og en stor tagterrasse.
Domicilet eksponeres markant mod Taulov-motorvejen og er designet til at fremstå som et elegant pejlemærke, hvor det samler Thorsen Groups aktiviteter i moderne og fremtidssikrede rammer og markerer virksomhedens stærke tilstedeværelse og engagement i Fredericia.

Fakta om Thorsen Group domicil-byggeriet
- Adresse: Prins Christians Kvarter, Erritsø, Fredericia
- Bebyggelse:668 m² fordelt på 4 etager
- 800 m² kontorer, fleksible arbejdsrum, mødelokaler og fællesarealer
- 900 m² værkstedshal og depot
- Grund:584 m² med panoramisk udsigt over Lillebælt
- Bygherre: Thorsen Group
- Rådgivning og entreprenører:
- Jensen & Nielsen – Totalentreprise
- GPP Arkitekter – Arkitekt
- Fjord & UBBE – Ingeniørrådgivning
Byggeriet forventes påbegyndt i 2. kvartal 2026 og planlagt færdigt i 2. kvartal 2027.
For yderligere oplysninger:
Nadja Udby Sangild, Marketing & Communications Manager
+ 45 2540 2506
nus@thorsengroup.dk